Memorial Day blev den sidste helligdag jeg nåede at opleve i denne omgang. På Memorial Day hædres de amerikanere der er døde i militær tjeneste. I løbet af dagen er der parader og jeg har hørt fra dem på Joslin, at det er en dag hvor man ses med familien og derudover er der mange udsalg. Memorial Day ses af mange som den dag sommeren begynder.
Min Memorial Day er gået stille og roligt, jeg har været ude i det gode vejr og nydt min sidste dag i Brookline. Jeg har siddet på mine kufferter og det er lykkedes at lukke begge, så jeg er ved at være parat til afrejse.
Det har været en rigtig god oplevelse at være i Boston, men jeg glæder mig til at være hjemme igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar