fredag den 19. februar 2010

14 uger tilbage

Der er gået 2 1/2 uge og der er allerede kun 14 uger tilbage til jeg skal hjem.
Jeg synes efterhånden ikke helt at jeg oplever nok nyt til at opdatere bloggen hver dag, så for fremtiden kommer opdateringerne nok hen mod slutningen af ugen.
I tirsdags fik vi rent faktisk snevejr, men eftersom det er plus grader smeltede det hele igen hurtigt. I weekenden skulle det blive rigtig godt vejr, så det glæder jeg mig til.
Jeg har fået overstået min anden tuberkulose test der omfattede endnu et stik i armen, der skulle tjekkes et par dage efter (jeg ”bestod” også denne gang). Nu skulle det så ellers være slut med alle undersøgelserne. Jeg har også været igennem laboratorie sikkerhedskurset der foregik som en forelæsning på 1 time, så efterhånden er det praktiske vist på plads.
Jeg er også så småt i gang i laboratoriet og det vil sige at jeg har fået lov til at kigge over skulderen under forskellige teknikker. Men det er rart at komme i gang og forhåbentlig bliver det snart tid til selv at få noget i hænderne.
Jeg har fået bestilt hotel samt flybilletter så jeg kan komme af sted på konference til Canada om 7 uger. Der er tre andre fra afdelingen hjemme på Panum der også skal med, så glæder mig meget til at komme af sted. Konferencen foregår i Whistler i British Columbia, Canada hvor der lige nu er vinter OL. Vi skal først af sted til april, men forhåbentlig er der lidt sne tilbage til os til den tid. Jeg skal lige som dem der kommer fra Danmark mellemlande i Chicago på vejen ud og San Francisco på vejen hjem, så det er jo fedt at kunne følges så længe som muligt.
Jeg har efterhånden prøvet det meste at det mørke brød jeg kan opstøve der ligner rugbrød, men bliver hver gang frygtelig skuffet da de smager af kommen, øv!
God weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar