Tirsdag var jeg med Agnes og Yong Mong fra arbejdet forbi Massachusetts General Hospital (MGH). Vi tog en shuttle bus fra Joslin til MGH. Ron Kahn (der er ansat på Joslin) holdt en forelæsning i The Ether Dome, en forelæsningssal der tidligere har været et operationsrum. Det er, så vidt jeg forstår, rummet hvor æter for første gang blev brugt under en operation. Udover udsmykningen i loftet, var der bl.a. mumier og en statue af Apollo. Jeg har set et oplæg af Ron Kahn før, da han besøgte Panum, og det var også spændende denne gang.
Nu er de sidste praktiske ting ang. konferencen i Whistler planlagt med dem fra afdelingen på Panum der skal med. Der er nu kun 4 uger til! Jeg håber at der er lidt sne tilbage til os, for lige nu er det vist ikke så godt ski vejr som man kunne ønske.
Jeg er også tilmeldt et møde i maj som en del fra Susans gruppe deltager i. Det er den såkaldte Boston-Ithaca Islet Club og mødet afholdes i Providence i Rhode Island. Vi er 10 der skal af sted og det tager kun 1 times tid i bil.
Jeg har fået reserveret en iPad som jeg kan hente lørdag den 3. april i Apple butikken på Boylston Street, Boston. Så vidt jeg forstår garanterer de levering selvom jeg ikke har betalt noget endnu, så det bliver spændende at se om det passer. Der er jo 3 lange uger til, men jeg kan jo ”trøste” mig med at tiden her går alt for hurtigt.
God weekend!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar