Så er det mere eller mindre hverdag igen efter Keystone. Der er kun 3 timers tidsforskel mellem Vancouver og Boston, men på grund af fly turen om natten har jeg haft lidt svært ved at sove på de rigtige tidspunkter, da jeg stort set ikke fik sovet ombord på flyet.
Heldigvis har det været en kort uge, da mandag var en fridag pga. Patriots’ Day. Patriots’ Day afholdes kun i Massachusetts og Maine (der har været del af Massachusetts) for at mindes de første slag i den Amerikanske uafhængighedskrig. Det var slagene ved Lexington og Conord, der ligger ikke så langt fra Boston.
På Joslin er det ved at være tid til at tænke over hvad jeg skal nå den sidste måneds tid. Mit visum gælder frem til 30. juni, men umiddelbart tror jeg nok at jeg bliver færdig med det vi har planlagt inden den 31. maj, hvor jeg har en (fleksibel) billet hjem.
Derudover tænker jeg også lidt på hvad jeg gerne vil når at se i Boston. Jeg nåede jo at se en masse af Boston da mine forældre var her i påsken. Jeg har dog stadig en Whale Watch tur på ønskelisten og efterhånden er vejret blevet dejlig varmt her – hvilket også betyder at en shoppe-tur efter mere sommeragtigt tøj og sko nok også bliver nødvendigt i den nærmeste fremtid.
God weekend!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar