Keystone konferencen

Som jeg har skrevet ankom vi godt til byen Whistler søndag den 11. april og mandag fik vi en god dag på ski med dejligt vejr. Vi stod på ski på begge de to bjerge Whistler og Blackcomb. Vi tog en gondol kaldet Peak 2 Peak fra det ene bjerg til det andet, der kører hen over kløften mellem de to. Mandag aften begyndte konferencen.
Tirsdag tog vi ud på ski i vores pause fra 11 til 17, men desværre var det meget tåget på den øverste del af Whistler. Vi sneg os langsomt ned ad bjerget til tågen lettede og desværre blev afløst af regn, så det var ikke vores bedste ski dag. Om aftenen var vi til første poster session hvor Louise havde en poster med.
Onsdag var vejret endnu en gang rigtig flot og vi stod alle tre på ski ned fra Little Whistler Peak og Kasper og jeg tog turen fra Whistler Peak. Om aftenen var det Wenches og min tur til at svare på spørgsmål ved posteren. Jeg var overrasket over den enorme interesse der var for at snakke ved posterne på konferencen. Jeg fik bl.a. snakket med Victor Ambros (der opdagede den første kendte microRNA i ormen C. elegans), Markus Stoffel (der arbejder med microRNA’er i pancreas), nogle fra hans gruppe og Matthew Poy (der også interesserer sig for microRNA’er i pancreas). Mit ph.d. projekt handler jo netop om microRNA'er i pancreas/bugspytkirtlen så det var rigtig spændende at møde folkene bag nogle af de artikler jeg har læst. Derudover fik jeg også snakket med en masse andre der interesserede sig for min poster.
Torsdag var poster session placeret i løbet af dagen for at give os fri om aftenen og det var Kaspers tur til at vogte sin poster. Om aftenen gik vi ud for at spise sammen på en god restaurant hvor vi fik oplevet lidt is hockey stemning da Vancouver Canucks spillede mod (og vandt over) Los Angeles Kings i den første af de op til syv kampe hvor de møder hinanden i kvartfinalen. Om aftenen mødtes vi med nogle af de andre fra konferencen og fik en øl og et slag bord-is-hockey (som bord-fodbold men med spillere med stav og en puck) med nogle rigtige is hockey spillere.
Fredag skulle Kasper holde sit oplæg som den sidste foredragsholder på konferencen og derefter var der tid til at socialisere uden poster session.
Lørdag tog vi mod lufthavnen i Vancouver. Vi havde set at Louises fly til London var aflyst så vi satte hende af ved et hotel i Vancouver. Wenche og Kasper skulle til New York og jeg skulle jo til Boston så vi kunne godt komme af sted. Vi fulgtes til San Francisco hvor vi havde en lile time til næste fly.
Det var været en rigtig spændende konference og jeg har været rigtig glad for at se Wenche, Louise og Kasper. Nu har jeg 6 uger tilbage i Boston inden jeg skal hjem og mon ikke vulkan skyen er forsvundet til den tid.